Grublerier

I går var det lille-fredag, og jeg ramte byen. Mødte en brasilaner - i bund og grund en usympatisk narrøv, men han ikke kan gøre for det, thi han kommer fra en kultur der er så markant anderledes end vores. I løbet af aftenen udtalte han blandt andet, at gravide kvinder er klamme og hvis han nogen sinde gjorde en kvinde gravid, ville han ikke vise sig i offentligheden med hende, og ej eller dyrke sex med hende i de 9 måneder hun var grim. (som om det var hendes tab…tsk tsk)

Han forsatte dagsordenen med at pisse på det danske sprog, men stillede dog det meget relevante spørgsmål: hvordan kan fyrer score på dansk, når nu dette sprog er så grimt? Os der har holdt camping i det sydfranske, har stillet det samme spørgsmål, blot med ordet “hollandsk” i stedet for dansk.

Han mente at fyrer ikke har en jordisk chance for at score på dansk, fordi en pige aldrig kan blive forført af noget der lyder som knuder på tungen.

Jeg tror jeg fik forklaret ham at fyrer i Danmark scorer med humor, i hvertfald dem jeg har støt på. Jeg er endnu aldrig faldet over en fyr, der gav mig den med frimærkesamlingen, men den dag jeg gør, er han min for evigt. Han må da være velsignet med en uovertruffen humor, og så er han værd at samle på efter min bog.

Men har jeg ret? Er det humor der bringer par sammen? Er det løgn hvad brazilaneren siger…kan det rent faktisk lade sig gøre at sige noget pænt og trusseopløsende til en pige på dansk? Byd endelig ind…også med egne erfaringer..

 Hej hej fra mig

Min veninde læser noget kommunikations-halløj på CBS i København, og selvsamme veninde kontaktede mig forleden og bad mig om assistance. Tilsyneladende har hendes hold fået stillet opgaven at finde ud af hvorfor marmelade ikke sælger så godt i den unge del af befolkningen.

Hun bad mig nævne det her i blog-land, fordi her er så spækket med unge, trendy mennesker der ved alt om salg/marketing (jo i gør!). Veninden og jeg lavde en hurtig brainstorm om mulige måder at få unge mennesker til at spise marmelade på. Mit personlige bud er noget med at markedsføre lavt sukkerindhold, og så måske afprøve de nye og trendy blandinger, fx. med mango og fersken…

Men det store spørgsmål er: For hvorfor spiser DU ikke marmelade?

Marmelade fabrikanterne skal have en hånd venner…en hånd til at ramme den unge del af befolkningen. Unge mennesker hopper altså ikke på Morten Korch’ske nostalagi ensambler på grynet smalfilm, eller hunde med tårer på kind. Ej heller på trendy beholdere til marmelade uden klumper, der kan lave smileys på din hvedetoast. Hvad i al verden skal fabrikanterne gøre for at ramme os?

Debatten er i gang…

Benita

…jesus christ det lyder fåret, men ikke desto mindre er et sandt nok. Ordet “evig” er måske lidt overdrevet, men hey…det lyder cool.

Igennem et par blogs har jeg ledt efter årsagen til at blogge. Det hele igangsat af et nu 14 årigt bekendtskab, der spurgte mig hvorfor jeg blogger. Det har jeg tænkt over, og kan summe følgende op:

1) Jeg blogger for at blive læst 2) det er fedt at folk spørger efter en, når man er væk 3) jeg blogger fordi det giver mere mening at ligge teksterne her end på sin egen harddisk.

Tror det var det. I dag har jeg så fundet ud af, at jeg blogger fordi jeg har overskud, fordi jeg får dårlig samvittighed hvis jeg ikke gør og fordi jeg bruger ufattelig meget tid på at formulere sætninger inde i mit hovede til brug for en senere blog. Den fylder meget, og derfor kan jeg ikke lade være. Men lige nu er mit liv en kende travlt. Derfor falder ideerne ikke ned til mig som de plejer. Jeg skal hive dem ud, og derfor synes jeg selv min standard er dalet drastisk. Men det er bedre end ingenting. Jeg håber jeg en dag bliver tilpas inspireret til at det bare vælter ud af fingrene igen. Det savner jeg.

Jeg vil skam ikke bytte - jeg elsker mit travle liv, mine nye venner her i Jylland, mit nye liv..ah jeg kan ikke andet end at sige, at jeg har været sindsygt heldig igen…det var et sidespring, undskyld.

Håber du har det godt

Benita

Med risiko for stavefejl har jeg tilladt mig at bruge ovenstående overskrift.

Der har været lidt stille på min blog på det sidste. Mit hovede har arbejdet på højtryk for at skrive noget blog-værdigt, og oven i hatten er jeg flyttet fra Sjælland til Jylland, påbegyndt helt nyt liv med nye mennesker og stamværtshuse, så der har været nok at se til.

Men så en dag. Forleden dag. Tikkede der en mail ind fra Rikke der spurgte hvor jeg blev af inde i blog-land. Jeg blev så glad over at nogle savnede mig, og min dårlige samvittighed over at være så tavs på bloggen blev forøget med 600%. For man skriver tit til mennesker herinde. Man tjekker tit andres blogs og føler man kender dem, føler man bliver NØDT til at se hvad der skete på den date han/hun var på i fredags etc. Og så er det bare så pragtfuldt når det så kommer tilbage til en. At nogle spørger hvorfor man er så stille. At man er savnet…

Så i virkeligheden handler dette indlæg mest om bare at at få noget ud i æteren. Ja, det meste er jo nok bare varm kalorieløs luft, men der ligger også en reference til et tidligere indlæg jeg skrev, om hvorfor man bør blogge. Jeg fik svaret forleden dag. Man skal blogge for at blive læst og savnet… in absentia.

Tak (især til Rikke)

Benita