Grublerier

…står der på en af disse køleskabsmagneter med visdomsord, der forhandles hos boghandlere og folk der sælger Alt i Ildfast.

Så hvis vi nu leger at jeg kunne vælge én ven uden at tage højde for gensidighed (og det faktum at vi ikke har mødt hinanden endnu) så skulle jeg klart have Ole “skønghedsguru” Henriksen plottet ind i min adressebog.

Han er den skønneste mand i hele tv-Sendetiden og jeg har en frygtelig trang til at kramme ham, når han toner hen over skærmen. Jeg tror inderligt vi kunne få et herligt venskab (og nogle gode krammere). Nogle mener han er for feminin, men ingen skal genere min ven Ole…

Matilde Ingrid Margrethe Henrietta

Jeg stiftede bekendtskab med en undersøgelse forleden, der fortæller at flertallet af danskerne vurderer, at deres egen risiko for at få en depression er over dobbelt så høj som for deres venner. Det afspejler jo tydeligtvis at man ikke er klar over at naboen også har problemer lig ens egne.

Så bare fordi Frederiks liv ser liiiidt lækkert ud fra min plads i klassen, så kan det godt være han har andre skrupler. Han skal regere et land en dag, men når han en dag som idag ser på sig selv, sin gudeskønne kone, sit fabelagtige ægteskab, sin søn, sin datter, sit kongeskib så må han da alligevel tænke “ej, det kører sgu meget godt det her”.

Stort tillykke med hende og alt det andet.

…og ingen lader til at bemærke det. Det er jo nok også min egen fejl. Erfaringer fra tidligere afvænninger, har lært mig at holde tæt med projektet for at undgå at folk får aktier i det. Men de må da ku se at der mangler noget ved mig? At jeg er anderledes uden den der i mundvigen. 

Jeg ville gerne  at jeg var en af de hardcore der stopper fordi de har lyst. Men jeg måtte altså ty til hjælpemidler…det har jeg også gjort de andre gange, men jeg ved ikke hvorfor denne gang er anderledes. Jeg tog kun lige hul på indpakningen og har kun måtte ty til den kunstige hjælp 2 gange, og siden har den ikke været åbnet. Det er åbentbart ikke nødvendigt med mere. Lige til den dag jeg bliver stresset, så ryger der et par stykker i munden igen. Jeg kender mig jo.

Denne gang stoppede jeg, fordi det ikke var pænt mere. Det er bare sådan en grim vane, og jeg skammede og blev mindet om det hele tiden. Så nu er det slut. Gad vide om jeg altid vil bære identiteten på mig? Ligesom man er ‘tidligere alkoholiker’? Er jeg så…forhenværende neglebider?

Da der blev spillet Genetik Lotteri i min familie fik min storebror genet for “jeg har altid ret om ik andet, så får jeg det senere” - det arvede han nok fra vores mor.

Det omtalte gen er hårdt at vokse op med, for jeg kunne benægte alting og 6 måneder senere havde han ret alligevel. Sådan er det også med kaffe… og dog?

Han sagde jeg aldrig kom gennem gymnasiet uden at drikke kaffe i de tidlige morgentimer når den danske stil ikke skrev sig selv. Og bare for at være kontrær holdt jeg mig meget langt væk fra det sorte møg gennem samfulde 3 år.

Jeg troede jeg havde besejret ham, men han fremsagde samme profeti da jeg fik optagelsebrevet fra uni. Og 5 år er lang tid med en begrænsning over hovedet. Ikke at jeg har lyst til at tylle kaffe, men det frister fordi jeg ikke “må”.

Men hul idet. Jeg drikker kaffe. Ikke på daglig basis, men når jeg vælter byen torsdag og fredag, og går på arbejde efterfølgende fredag og lørdag morgen, så skal der sort magi indenbords. Og så længe det ikke er i uni sammenhæng jeg hælder koffeinet indenfor, så kan jeg argumentere mig ud af det… Dét gen fik jeg

Hej. Igen vender jeg mig til jer, mit kollektive Orakel.

Sidste år skrev jeg en Studenter Håndbog til mine venner der fik hue på. Den beskriver ikke direkte den festlige periode, men indeholder

• Skema til ølregnskab 
• adresser + telefonnumre på steder med tøj, frisører og sprut til brug før festen,
•  Hueregler og scorereplikker til under festen
• navne + adr + tlf numre til på pizza, taxa, mor & far samt alarmcentralen til brug for efterfesten
• Slutteligt: opskrifter på div. driks.

Min bog blev modtaget med glæde af de mange der modtog den, og jeg har længe tænkt på at udgive den. Kender i nogle forlag der udgiver humor? og tror i nogle ville gide udgive den?

Benita

Jeg skal bede om lidt hjælp fra alle de mange journalistuddannede ordgøjlere der holder til på denne blog.

Jeg ser Stolthed & Fordom hele tiden, og i den dukker ordet “kommision” op i underteksten. Har forsøgt at slå det efter, men det er lettere sagt end gjort.

Ordet nævnes i forbindelse med en soldat der får betalt sin kommision…hm

Mysteriet er sat i gang…

Forårskulleren har ramt mig med kraft som en bulldozer i medvind. Alt kribler på og i mig, kærlighedsfilm slider min dvd-afspiller ned og for ikke at tale om hjertet der banker rødme op i kinderne konstant og hele tiden.

Men hvad nu med Sverige? I fredags havde en skøn og uskyldig aften med bekendtskab fra jobbet. Vi var på kursus sammen, tog i svømmeren efter lukketid (medarbejderfrøns) og han kørte mig hjem. Sms’erne fløj mellem os resten af aftenen. I bilen snakkede vi om naturen og han sagde at han ville til Sverige til september og trekke rundt. Om jeg kan lide at trekke?! Jamen så absolut og… tavshed! Håbede han så ville sige: “Så skulle vi næsten tage til Sverige sammen inden dit semester begynder”.

Og i mit pastelfarvede hovede er Sverige nu et land hvor harmoni og forelskelse hersker, blandet op med trekking udstyr og myggebalsam. Selvom det ligger så tæt på, er den oplevelse jeg ønsker mig aller mest pludselig så langt borte.

Og det er jo kun Sverige..

Sommetider fanger øret nogle total mækelige sætninger, og jeg har åbenbart for lidt indhold i min hverdag til at lade det gå ubemærket forbi.

Idag hørte jeg derfor sætningen i morgev TV:

“…vores kollega, som i øvrigt er etnisk dansker fra Odense…”

Jeg ved godt hvad der menes, men pudsig sætning alligevel.

Rebel behandler også emnet - læs det indlæg også!

Benita