Grublerier

Hun lukkede øjnene endnu en gang og forsøgte at få verden til at stå stille. Hun sukkede tamt, vendte hovedet og tænkte “Kom så…åbn øjnene, få det overstået.” Hun åbnede øjnene og…der var ingen. Hun havde ventet et maskulint levn fra festen ved sin side, men der var ingen. Hendes øjne flakkede rundt i lokalet mens hun forsikrede sig at hun hverken var hos sig selv, sin mor eller på sygehuset. Altså måtte hun være endt hos en eller anden fra festen. Hendes hånd gled ned under dynen…tilsyneladende ingen sex igår, hvilket måske var ok af hensyn til de moralske tømmermænd.

Det skramlede ved hoveddøren, og hun havde med garanti sat sig op med et sæt, hvis ikke det var fordi maven truede med en seriøs sending snaps-pølse-risdessert i nordgående retning. Døren gik op, en fløjtede (det skar i hjernebarken) og begyndte at skramle med glas og tallerkner. Så lød der skridt. I et nanosekund overvejede hun rævesøvnens lette løsning på konfrontationen, men hendes nysgerrighed tvang et smil på hendes læber, så hun trods alt var minimal attraktiv når Fløjteren trådte indenfor.

Et lidt for morgenfriskt “Hej, Marie” fyldte lokalet og dér stod X-Alex, som hun med vilje havde placeret bagerst i mobiltelefonbogen, NETOP så hun ikke skulle ringe til ham under promillepåvirkning. De havde en fortid fra gymnasiet, og selvom det nu var længe siden, så var han aldrig taget tilbage til Tyskland efter hans tid på udveksling officielt var forbi. Det havde ellers været hendes satsning, så hun nem kunne slippe uden om dette tyske helvede…

This entry was posted on torsdag, november 29th, 2007 at 17:17 and is filed under Oppe i tiden. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.