Mit nye liv
Jeg var til fest med fortidens studium i fredags. De var alle meget søde til at spørge til mit nye liv, men faktum er, at jeg gav dem meget vage svar. Jeg fik mumlet noget med, at mine nye medstuderende er anderledes, men nærmere kunne jeg ikke komme det. Der ER bare forskel på sundhedsstuderende og journaliststuderende. Måske er det førstnævntes “hellighed” ang. kost og motion…måske er det journalisternes kreativitet og higen efter nyheder.
Og min hverdag, siger du? Ja, jeg går i skole over 30 timer om ugen, hvilket er meget set i en universitetsstuderendes optik. Det er blevet svært at adskille hverdag og fritid, fordi der er store overlap herimellem. Jeg har lavet interviews fredage aftener, søndag formiddage og andre skæve tidspunkter. Jeg vågner op med sætninger i hovedet, og har blok og blyant liggende ved min side, for at komme tankerne til livs og dermed optimere min søvn.
Nogle dage raser mine indre komplekser. Er jeg god nok, spørger jeg mig selv. Jeg har valgt at tolke det som sundhedstegn, fordi det kun kan være godt at gå op i, hvad man laver. Og hvis jeg mister det her…har jeg ingen plan b. Der er intet jeg hellere vil. I gamle dage turde jeg nogle gange tænke på at blive journalist, og derigennem have en plan næstbedst (eller det var jo nok plan bedst).
Så på mange måder har jeg flyttet mig, hvilket er fint, forventet og tiltrængt. Nogle fra i fredags var så søde at sige, de savner mig. Faktum er, at jeg også har savnet mig. Savnet med betingelsesløst glade pige fra gymnasiet, savnet motivationen og ikke bare affinde sig med tilværelsen. Jeg var også glad for den anden uddannelse, men jeg blev mere og mere passiv i min egen hverdag. Jeg lullede mig ind i studielivet og lod forelæserne styre slagets gang. Lod dem fodre mig med hvad skemaet nu sagde, men for filan hvor er det vigtig at blive aktør i dit eget liv. At føle du flytter dig, fordi DU gør noget ved det.
Og således videregives det, andre har sagt i generationer. Men det gælder endnu.
september 19th, 2008 at 17:19
Det lyder som om du er blevet meget klog - ikke nødvendigvis på journalistik (endnu), men på dig selv, og det er vel egentlig også meget vigtigere.