Jeg ser efter de døde
Jeg har en last, og det er ikke rart. Jeg tjekker dødsannoncer, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg håber, det er min navnefascination, der leder efter sjove, spøjse navne, men er det tilfældet, burde jeg købe en navnebog. Jeg tjekker nemlig også årstal. I dagens udgave af Berlingerne var alle de døde gamle, dvs. født før 1920. Men uanset alder, er det en tragedie, de efterladte står med. Jeg har bare en tendens til at tænke “Det er sgu ok,” når det er gamle mennesker, der død. Gu’ er det ej ok. Der er folk, der græder.
Det værste er, når man ser en omtalt død i avisen. Hvis man ser en annonce med påtrykt “sergent i hæren” og “født 1988,” så har man nok set billederne af Dannebrog over en kiste i Tv-Avisen. Det næstværste er at se folk, der er for unge til at dø. Især hvis der står “er pludselig revet fra os”. Så kan man næsten føle de efterladtes chok, og tænker lynhurtigt ‘bilulykke’. Dernæst kommer de døde, der er født samme år som mine forældre. Det er for tidligt, for de kan sagtens have børn på min alder. Og jeg er ikke gammel nok til ikke at have forældre.
En gang så jeg en dødsannonce på en pige, der var født på min fødselsdag. Samme dag og samme år. Det var mærkeligt. Hun havde “fået fred”, som der stod. Så tænker man i retning af lange cancerforløb.
Jeg kan ikke finde ud af, om det er en morbid last, jeg har. Annoncerne er der vel, så man kan se dem, så hvorfor ikke se dem? Min oldemor tjekkede også dødsannoncer. Hun vågnede om morgenen, tog et shot snaps - der var placeret på hendes sengebord - svingede stængerne ud af sengen og hentede avisen. Derefter tøffede hun tilbage i sengen og slog op på dødsannoncerne. Hvis hun ikke var nævnt blandt de døde, så snuppede hun en snaps mere.
Så bliver det pludselig i orden at a) tjekke dødsannoncer og b) at drikke snaps.
februar 26th, 2009 at 09:15
Det er måske lidt specielt, men jeg kender faktisk et par stykker, der gør det samme
Lige præcis i går kom jeg til at kigge ned over siden i Politiken; og det slog mig, at der var hele 5 stk!!, hvor man efterlyst pårørende via dødsannoncen. Det rystede mig en del - jeg tænkte netop på et projekt en blogger herinde på et tidspunkt kørte: hun opsøgte disse menneskers hjem, omegn og hospital/kapel for at finde ud af, hvilken person, der gemte sig bag den ensomme død.
Jeg har ikke tidligere set sådan en efterlysning!
februar 26th, 2009 at 10:02
Hej H2P3
Tak for din kommentar. Den gang Anders Lund Madsen huserede på bagsiden af URBAN, havde han faktisk et lignende projekt kørende. Han dukkede op til de begravelser, hvor der blev efterlyst pårørende. Han lavede også noget tv om det, og fik vidst en påtale om det (for nylig?).
Jeg ville ikke selv kunne gøre det. Det er en privat sag. Men det er tankevækkende, at nogle er så ensomme, så ingen ved, at de dør.
Håber du har det godt.
Benita