Husfred
Uden at være den store botaniker, så er det noget med, at husfred er en plante. Jeg googlede mig frem til, at det er en grøn fætter, der ligner en middelstor hårbolle af græs.
Jeg synes, det er sjovt som husfredsplanten og husfredskonceptet ligner hinanden. Det er begge noget man passer og plejer, så der bliver lidt mere hyggeligt og rart i hjemmet. Jeg går meget langt for husfreden, men det må snart høre op. Får når jeg vander og passer husfreden, så spirer frustrationerne indeni mig. Så vokser der en hårbolle af indebrændthed og dårligdom i maveregionen, fordi jeg ikke kommer af med mine frustrationer.
Jeg siger ikke, at jeg skal til at skabe mig vildt og inderligt. Jeg vil jo stadig gerne, at folk kan holde mit selskab ud. Men jeg håber bare sådan at komme til erkendelsen af, at hele verden ikke kan lige mig, og at jeg derfor ikke behøver at elske hele verden. Det er okay, at der er mennesker, jeg ikke kan med. Det er okay, at folk pisser mig af. Derfor skal det også være okay at sige det. Naturligvis på en konstruktiv måde. “Jeg kan ikke lide dig” kan folk ikke bruge til noget som helst, så man skal give dem noget at arbejde med “Det kunne være super fedt, hvis du sagde, hvad du var sur over, istedet for at sidde i min sofa og lege gæt-hvorfor-jeg-surmuler-leg.”
Udfordringen bliver så, om jeg kan og vil skelne. Om jeg vil bruse mere ud til folk i min næreste sociale cirkel, eller om der også vil flyve en finke eller to til de fjernere luftlag.
En anden udfordring bliver følgeligt, at jeg skal blive bedre til at tackle kritik. Jeg skal også kunne tåle at høre, at jeg er en besværlig en sommetider… slash ofte.
Men i første omgang skal jeg vænne mig af med at vande min husfred.
januar 3rd, 2010 at 19:34
Man skal huske at luge ud i sine planter en gang i mellem. Og hvis husfreden giver dig så mange frustrationer og kvaler i din dagligdag, så er det måske på tide, at den må graves op med rod og det hele. Som du selv siger, så kan det godt gøres på en pæn måde. Så du behøver ikke hoppe over til din grønne hårbold og rive den op af sin trygge krukke og kyle den ud i skralderen. Måske kan du bare forklare den, at du altså ikke har tid til at vande den hele tiden, at den måske engang imellem kan få andre til at vande sig?! Husk at gøre det en gang i mellem, for ellers ender du med at flå den op på et tidspunkt, og det kan ende i noget værre svineri med jord over det hele…
januar 4th, 2010 at 11:46
Hej TP
Jeg elsker, at du bliver i min planteterminologi.
Det lyder smart og ufarligt at grave alt op med rod. Men jeg gyser ved tanken om, at skulle sige til plante: “Hør her, plantefin. Du siger mig ikke noget.” Jeg tror, det er mit pleasergen, der slår igennem.
Jeg blev i øvrigt brændt en gang , hvor jeg plugede ud. Planten talte ikke til mig i 10 måneder, og jeg havde dårlig samvittighed, selvom jeg var friere end nogensinde…
Tak for kommentar