Grublerier

Jeg var til standup i går på en lokal beværtning i midtbyen. Den stod på Simon Talbot, Torben Chris og Thomas Hartmann.

Det er sjovt, som mennesker med talent bliver lækre. Jeg ville aldrig vende mig om på gaden efter en af de føromtalte, men når de er på scenen, når jeg at tænke: Tjo… hvorfor egentligt ikke.

Det er der tilsyneladende andre, der også tænker. Efter showet flokkedes en række groupies om d’herrere i forsøg på at small talke sig en plads i komikernes frie bar. Thomas Hartmann slog aftenen ihjel med seks piger på 16 år og alt for høje hæle.

Stakkels mand, tænkte jeg. Han har en tårnhøj IQ, og det er hvad, han får. I virkeligheden er jeg nok jaloux. Jeg vil også kunne opsøge Hartmann, men jeg er for bange for den pinlige pause. “Hej, jeg er Benita. Vi har intet til fælles, men jeg har dine dvd’er”. Pause. P-A-U-S-E. Og så lige en til pause. Hvad skal han sige? Jeg vil prøve at stille intelligente spørgsmål om comedy touren, hans kommende show med Matthesen… i det hele taget give det indtryk, at jeg er rimelig velbevandret i comedy genren. Det hele ville virke forceret, og jeg ville nippe for meget af min øl for at myrde pauserne på en naturlig måde. Han kunne hjælpe mig en del ved at hælde øl ned af mig. Så blev vi tvunget til at snakke sammen, og så kunne han bryde isen. Så ville have en festlig aften, og han ville tænke: Hold op, hvor er hun et stimulerende selskab. Om vi skal ses, næsten gang jeg er i byen? Det tror jeg nok, vi skal!

I stedet hænger jeg på en barstol og snakker med veninderne som om, det hele rager mig en skid. So what, at det er  Thomas Hartmann. Men i mit inderste gør det ondt at se, at han skal small talke med 16 årige piger, der ikke rigtig bidrager med noget - Min klare overbevisning, men jeg ved jo ikke, om det var UngMensa, der var på tur den aften.

IQ eller ej. De havde i hvertfald modet til at sige noget til ham.

Har lavet en ny kategori, hvilket er store sager for mig der ikke kan sætte to klik sammen til noget fornuftigt. “Comedy” hedder den, fordi jeg er mægtig begejstret med comedy og sluger det råt for derefter at modellere det ind i mit eget vokabularium.

I det foreste felt ligger mine favoritter naturligvis. Dem der dominerer min dvd samling og fylder mest på min konto for “liveoptrædener”. Jeg værner meget om feltet, og er blevet gammelkone- karrig med at ekspandere det - for “sådan har det altid set ud”. Har sågar rynket brynene imod nye komikere, vrikket med gebisset og tænkt “hva’ vil de dog her!”. Men det lover jeg at holde op med nu…Ama’r!

For jeg har set lyset! Elias Ehlers hedder han, og han fortjener en ode, en klapslave og en meget stor kage. Han er sjov - som i VIRKELIG sjov. Lidt facts om Elias: Han er født i 1985 (læs: pur-ung), vandt DM i standup i 2006 og er lige gået videre til finalen i Zulu Comedy Fight club. Her til aften på mit kolde kollegieværelse fulgte jeg spændt Zulu afstemningen, og da forløsningen indtraf løftede jeg min knyttede næve mod den kalkede loftskonstruktion, sms’ede”Elias vandt lå lå lå lå” Janni der bor 30 meter herfra og grinede så min læbe sprak.

Men: I den boblende lykke har jeg lyst til at glæde ham, for er man tilfreds med noget skal man sige det. Man hører ofte så meget brok. Skal Elias ha’ et fanbrev??